Biblioteker på vej fra bogsamling til læringsrum

Landets biblioteker har et stort potentiale for at understøtte uformel læring, og ifølge rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” skal bibliotekerne fremover arbejde endnu mere for at komme ud og møde borgerne, eksempelvis på arbejdspladserne. Særligt borgernes it- og læsefærdigheder har bibliotekerne gode forudsætninger for at styrke, vurderer rapporten

Af Brian Stræde, brian@skkommunikation.dk

Globaliseringen har sat Danmark under et pres for konstant at skabe innovation og nye job, og den udfordring kræver en løsning med mange facetter. Ifølge den nye rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet kunne en af facetterne være at lade folkebibliotekerne spille en mere aktiv rolle som katalysator for uformel læring.

Rapporten har fået tilnavnet Carina-rapporten efter den forhenværende kulturminister, som satte den i søen, og målet har været at komme med en række anbefalinger til, hvordan folkebibliotekerne bedst muligt finder sin plads i vidensamfundet. Jens Thorhauge, direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, har stået i spidsen for udvalget.

”Globaliseringspresset betyder, at der forsvinder 150.000 job hvert år, og deraf følger et innovationspres om at skabe nye arbejdspladser, som har skabt en ny dagsorden om oplysning i vidensamfundet. Innovation og livslang læring vedrører alle, og det er ikke noget, man bare kan løse med de almindelige uddannelsesinstitutioner eller ved at indføre et nyt fag i folkeskolen,” siger han og stiller selv det naturligt følgende spørgsmål:

”Men hvad kommer så tættest på at løfte den opgave i dag? Ja, den uformelle læring på bibliotekerne kunne være én vej til det. Styrken ved det tilbud er, at læringen her foregår i et værdifrit rum uden politisk agenda, og at læringen er baseret på lyst og nysgerrighed. Det foregår på borgernes præmisser,” siger Jens Thorhauge.

Vil satse på it-læring

De danske biblioteker får 30-35 millioner besøg om året, og 68 procent af danskerne siger, at de benytter deres lokale bibliotek. Selvom udlånet af bøger falder, så er antallet af besøgende stabilt, og det tilsiger, at de besøgende i stigende grad kommer på bibliotekerne for andet end at trække krimier ned fra hylden. Det kunne eksempelvis være for at lære om it. Bibliotekerne har i de sidste 15 år været hjemsted for it-læring, og en række projekter som ”Lær mere om IT” har været med til at højne befolkningens generelle it-kundskaber. For tiden har bibliotekerne desuden en aftale med IT- og Telestyrelsen om at uddanne bibliotekarer til it-instruktører, ligesom bibliotekerne har påtaget sig opgaven med at informere borgerne om, hvordan man bruger den offentlige selvbetjeningsportal borger.dk.

Netop it-læring er derfor et oplagt område at satse på fremadrettet, påpeger rapporten, men der er flere andre steder at tage fat, mener Jens Thorhauge.

”Vi står også med et samfundsproblem med livsstilssygdomme, der vælter sundhedsbudgetterne. Vi skal informere borgerne for at kunne forebygge, og det er en sag, der er en potentiel folkebevægelse i. Det samme er tilfældet med klimaproblematikken, som kræver nye svar og dermed en ny læring,” siger han.

Borgernes behov i fokus

Rapporten anbefaler, at bibliotekerne indgår partnerskaber med eksempelvis folkeoplysningsforbundene for sammen at sikre den bedst mulige udnyttelse af kommunens ressourcer til livslang læring. Den lægger dog også op til, at bibliotekerne i højere grad skaber en mobil læringsvirksomhed.

”Vi skal ud og være dér, hvor folk er. Vi må tænke i nye former for læring og for eksempel tage ud på arbejdspladserne med forskellige tiltag. Der er et paradigmeskift på vej inden for biblioteksverdenen. Man går fra at se på sin opgave som opbygningen af en bogsamling til, at man skal tilbyde det, som borgerne har behov for, og det kan for eksempel ske gennem virksomhedsbetjening,” forklarer Jens Thorhauge.