Nyt om Efteruddannelse 1990 - 2010

Året var 1990 og uddannelse foregik mest i klasseværelser, hvor tavlen eller overheadprojektoren var de dominerende hjælpemidler. Når det gik vildt for sig, så deltagerne en videooptagelse af et foredrag med en guru fremvist via en projektor, som kostede omkring 125.000 kr.

Af Claus Hellmann

EFTERUDDANNELSE I 20 ÅR - Kursusejendomme blev bygget og hoteller indrettet til at kunne ”opbevare” de lærende i et positivt miljø indrammet af natur, god bespisning og i passende afstand fra arbejdspladsen, og kommunikation med kursister foregik med post, fax eller telefon. Det var en læringsverden uden bærbare PC’er, mobile instrumenter, Internet, sociale medier og Google.

Det var dengang, for tyve år siden, at IFKA ved Jørn Thulstrup og Kirco ved Torben Kirkegaard besluttede at udgive et specialblad for efteruddannelse, Nyt om Efteruddannelse, NOE.

Idéen var at informere kort og præcist om nyheder, tendenser og trends indenfor efteruddannelse. Det var tydeligt, at der var ved at komme mange penge i uddannelse af voksne, og det foregik i en verden, hvor der var en spirende udvikling. De forudseende fornemmede, at vi stod overfor mange forandringer.

Dengang bestod uddannelse i, at en underviser kunne ”vise an” om sin ekspertviden, til dem som vidensmæssigt var ”under” underviseren. En række såkaldte guruer havde endog erobret heltestatus, og på toppen fandtes navne som Tom Peters, Peter Drucker, Henry Minzberg og Michael Porter.

Specielt de tre første udviste en relevant kritisk holdning over for de ”gamle skoler”, og var samtidig med til at vise nye veje, der pegede mod fokus på kunder, og behov for nye tænkemåder indenfor lederudvikling.

Livslang læring

I de forløbne 20 år har NOE fulgt udviklingen. I midten af 1990’erne brød Internettet igennem, og e-læring stormede ind på banen. Transparenter til præsentation forsvandt omkring 2000. Nu var PC’en kongen og PowerPoint ruder dame.

Begrebet ”Livslang læring” blev fast inventar, og efteruddannelse måtte tilpasse sig læringsbehov hos unge såvel som ældre voksne. Samtidig er nye generationer dukket op på arbejdsmarkedet, som stiller helt nye krav til arbejde og læring.

I begyndelsen af det nye årtusinde brød de små og mobile teknologier igennem. iPod blev trukket ind i læring. Lyd og billedfiler blev tilgængelige for alle og anvendt i undervisning, og web 2.0 slog igennem og har forandret strukturen omkring design af indhold i uddannelse. Sociale medier, uformel læring, mobil læring og webinarer er slået igennem i de sidste 2 – 3 år. Læring rykkede tættere på jobbet.

Vi har også i perioden gradvist sagt farvel til en lang række metoder og holdninger til læring, selv om det store paradigmeskift endnu ikke er færdiggjort. Kridt og tavle findes endnu.

Også på begrebssiden er der sket meget. Leadership er blevet et begreb som sættes op ved siden af management. Der er blevet arbejdet med balanced scorecard, og senere Lean.

Mentoring, AI, teamudvikling og coaching er blevet udbredt med risiko for også at blive udvandet. Testmarkedet er blevet oversvømmet, så de fleste i dag kender deres typeprofil.

Efteruddannelse de næste 20 år

Selv om det altid er lettere at se i ”bakspejlet”, så kunne vi måske dengang for 20 år siden have set tendenserne. Internet var etableret. Den personlige PC var udviklet. Distancelæring havde fungeret i mange år. Mobiltelefonen var i sin vorden. Globale transmissioner fandtes. Forandringshastighederne var øget og skabte behov for hurtigere læring. Ved at kombinere disse situationer kunne vi sikkert have formet scenarier, der ville ligge ganske tæt op af den verden, vi i dag lever i.

Udfordringen her i 2010 er derfor at finde de tendenser, som vil blive afgørende for vores fremtid de næste 10 til 20 år. Hvordan vil voksenuddannelse se ud i 2030?

Det bliver en af de udfordringer som Nyt om Efteruddannelse vil forsøge at forfølge i de kommende år. At beskrive de tendenser, der rører sig på forkanten.