E-learning miniordbog
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Bandwidth Se båndbredde.
Bløde kompetencer Færdigheder af personlig eller medmenneskelig karakter, f.eks. kommunikation, samarbejde, motivation, empati, handlekraft, etc. E-learning bruges i stigende grad også inden for bløde kompetencer frem for kun ved tekniske færdigheder. Se også hårde kompetencer.
Brevkursus Et undervisningsforløb hvor materialet fremsendes pr. post efterhånden som kurset skrider frem. En tidlig form for fjernundervisning.
Browser Computerprogram beregnet til at læse informationer på Internet baseret på standarden HTML. På grund af udbredelsen af browsere foretrækker mange at benytte undervisningsmateriale der er beregnet til at blive læst af en browser. Browserens funktionalitet kan udvides ved hjælp af plug-ins.
Brugergrænseflade Grænsefladen mellem en bruger og et computerprogram. Brugerens kontakt med programmet. Windows har f.eks. en grafisk brugergrænseflade; betjeningen sker ved at klikke på grafiske elementer som ikoner, knapper, etc.
Bulletin board Elektronisk opslagstavle for brugere kan anbringe tekster og filer til brug for andre. Bruges undertiden også synonymt med diskussionsfora.
Båndbredde Kapaciteten ved overførsel af data. Lille båndbredde begrænser mulighederne for indhold der gør brug af af multimedier.

