Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og password her for at logge ind på websitet:

E-learning miniordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

CBT Forkortelse for Computer Based Training. En form for e-learning, hvor deltagerne arbejder individuelt med en læringspakke på en computer.

Cd-rom Forkortelse for Compact Disk Read-Only Memory. Bruges til at opbevare data. Har i vid udstrækning erstattet disketter pga. større lagerkapacitet. Bruges ofte som medie for e-learning da den er billig og let at distribuere. Alternativt kan undervisningsmaterialet anbringes på en server.

Certificering Dokumentation for besiddelse af en bestemt kompetence. Udbydere af kurser i bestemte soft- eller hardwareprodukter skal f.eks. ofte være certificerede.

Chat Kortfattet skriftlig kommunikation online i real tid mellem kursister. Kan bruges til at give feedback og til at fremme motivationen og interaktiviteten i et e-learning-forløb.

CoD Forkortelse for Content on Demand. Undervisningsmateriale (indhold) der er tilgængeligt når som helst via et computernetværk. Lignende begreber er AoD (Audio on Demand) og VoD (Video on Demand).

Computerbaseret undervisning En lidt snævrere betegnelse end e-learning. Bruges ofte som modsætning til instruktørbaseret undervisning. Se også klasseværelse, CBT.

Content Se indhold.

Cookie Information der lagres lokalt på brugerens computer i forbindelse med besøg på web-sider. En teknologi der kan bruges til at indsamle data om kursistadfærd.

Copyright Udveksling af undervisningsmateriale på elektronisk form kræver opmærksomhed omkring reglerne for copyright. Materiale på elektronisk form nyder som udgangspunkt den samme grad af beskyttelse som materiale på papirform. I ansættelsesforhold kan arbejdsgiver, snarere end den fysiske ophavsmand, være indehaver af copyright.

Cost-benefit analyse Analyse af omkostningerne og indtægterne (besparelserne) ved at gennemføre et kursus. Målet kan være at bestemme forrentningen af en investering i uddannelse. Se også ROI og evaluering. E-learning kan gøre det lettere at fremskaffe de nødvendige data til cost-benefit analyse.

Cyberspace Omtrent synonymt med internet. Et populært udtryk for det "sted" folk mødes gennem computernetværk. Formuleret af forfatteren William Gibson i 1984.


HR-Invest · Trelde Næsvej 35C · 7000 Fredericia · Telefon: 3023 7636