Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og password her for at logge ind på websitet:

E-learning miniordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Mailing list Liste over deltagere der diskuterer et bestemt emne via e-mail. Ethvert medlem af listen modtager alle indlæg.

Medie Den kanal ad hvilken e-learning formidles. Det vil typisk dreje sig om internet, intranet eller cd-rom.

Motivation Motivation anerkendes af de fleste som en afgørende succesparameter for alle former for undervisning, herunder e-learning. På grund af den manglende personlige kontakt anses dalende motivation blandt kursisterne ofte som et af de alvorligste potentielle problemer for e-learningforløb. Faktorer der kan bidrage til at højne motivationen er (1) Inddragelse af kursisternes praktiske erfaringer; (2) Hyppig og positiv feedback; (3) Interaktivitet; (4) Gruppearbejde; (5) Evalueringer der efterfølgende bruges aktivt. (6) Indhold af høj kvalitet og relevans, evt. med brug af multimedier til at skærpe interessen. (7) Løbende test af kursisternes viden.

MPEG Forkortelse for Moving Pictures Experts Group. Standard til komprimering af digital video. Populært på internet.

Multimedie Samtidig brug af flere virkemidler, f.eks. lyd, billeder, video og animationer. Indholdet i e-learning understøttes ofte af multimedieteknikker.

Multiple choice Test bestående af en række spørgsmål hvor kursisten skal vælge det rigtige svar blandt en række muligheder. Ofte brugt i e-learning da denne type test let formidles via computer. Ofte beregnes automatisk en score baseret på antal rigtige svar. Data om kursisternes score kan evt. registreres til brug ved evaluering. Under tiden tilpasses undervisningsmaterialet automatisk så det afspejler de stofområder den enkelte kursist har problemer med.

Målsætning Formålet med undervisningen eller kurset. Kan evt. være formuleret som et ønsket kompetenceniveau (f.eks. engelsk på forhandlingsniveau, pc-kørekort), et bestemt adfærdsmønster (korrekt kundesupport) eller resultater (mersalg, reduktion af reklamationer). Målbare målsætninger er ofte ønskelige og spiller en central rolle i evalueringen.


HR-Invest · Trelde Næsvej 35C · 7000 Fredericia · Telefon: 3023 7636