Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og password her for at logge ind på websitet:

E-learning miniordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

SCORM Forkortelse for Sharable Courseware Reference Model. Et sæt af standarder der i forbindelse med e-learning bruges til at producere indhold i form af learning objects. SCORM er en fremtrædende standard på markedet.

Sektornet Et netværk udviklet af Uni-C. Giver en stor del af Danmarks skoler adgang til internet.

Selvvurdering Vurdering af egen kompetence eller udbytte af et kursusforløb.

Server En computer i et netværk dedikeret til typisk én bestemt opgave, f.eks. at varetage e-learningaktiviteter. Et kursussystem vil typisk køre på en server.

Serverplads Se hosting.

Serviceydelser Serviceydelser inden for e-learning kan opdeles i a) indhold, enten som standardkurser eller specialudviklede kurser; b) Software til e-learning, f.eks. kursussystemer til at styre et læringsforløb eller forfatterværktøj til at udarbejde indhold med; c) Konsulentydelser og rådgivning i forbindelse med implementering og valg af systemer; d) Hardwareprodukter som netværksløsninger, hosting, etc.

Sikkerhed Hvis e-learning involverer adgang udefra til server tilsluttet organisationens computernetværk, kan der være sikkerhedsovervejelser involveret. En firewall er den mest almindelige løsning på sikkerhedsspørgsmålet. En anden type af sikkerhedsproblemer kan opstå hvis man vælger at bruge en ekstern server (se hosting) – det kan involvere at følsomme oplysninger lægges ud af huset, hvis disse indgår i det materiale kursisterne har adgang til.

Simulering Efterligning af en bestemt situation eller forløb. Computersimuleringer bruges nu og da i e-learning, evt. understøttet af multimedieteknikker. Det kan dreje sig om vanskelige situationer i forbindelse med kundekontakt, ledelsesbeslutninger, etc.

Skole-tv Undervisning via tv-udsendelser. En tidlig form for e-learning der stadig benyttes af mange tv-kanaler, f.eks. BBC.

SME Forkortelse for Subject Matter Expert, se dette.

Soft skills Se bløde kompetencer.

Software Computerprogrammer og styresystemer.

Specialudviklede kurser Kurser udviklet specifikt til at dække en bestemt virksomheds uddannelsesbehov. Se også standardkurser.

Standalone Computer der fungerer alene, uden tilslutning til netværk. E-learning med standalone-maskiner benytter ofte cd-rom som medie i mangel på netværksadgang.

Standard En bestemt måde at organisere data på. Medvirker til at skabe kompatibilitet og genbrugelighed. Se også SCORM, AICC, ODBC, JDBC og HTML.

Standardkurser Generelle kurser der leveres færdige, f.eks. på cd-rom. Eksempler kan være kurser der fører til pc-kørekort, sprogkurser, edb-kurser, etc.

Streaming audio Se streaming media.

Streaming media Lyd- eller videomateriale der vises efterhånden som det downloades, fremfor at brugeren skal vente på at downloade hele materialet.

Streaming video Se streaming media.

Subject Matter Expert Ekspert i et bestemt fagområde. Medvirker ofte til at producere indholdet i et e-learning-forløb mens andre arbejder med teknikken.

Support Vejledning. Support på mange niveauer kan være afgørende for om implementeringen af e-learning-software og/eller et givet undervisningsforløb forløber godt. Support af kursisterne så tekniske problemer minimeres er essentielt. Adgang til support kan være en vigtig købsparameter ved anskaffelse af kursussystemer.

Synkron Hvor e-learning sker samtidig for de enkelte kursister, f.eks. ved videotransmitterede online-konferencer. Se asynkron.

Systemkrav Krav til computere for at de kan køre en bestemt software optimalt. Det kan være vigtigt at være opmærksom på systemkrav til kursisternes maskiner for at kunne deltage smertefrit i et e-learning-forløb.


HR-Invest · Trelde Næsvej 35C · 7000 Fredericia · Telefon: 3023 7636