Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og password her for at logge ind på websitet:

Nyt om Efteruddannelse

Nyt om efteruddanndelse udkommer 20 gange årligt og indeholder korte, faktuelle artikler om kompetenceudvikling og HR-området. Brug 30 minutter hver anden uge på at læse bladet og få overblik og indblik både på det danske og internationale område.

Nyt om Efteruddannelse har desuden en gruppe på LinkedIn.

30-08-2010

Virksomhed overtager universitetsuddannelse

Wal-Mart – verdens største private arbejdsgiver – tilbyder nu sine medarbejdere en livslang uddannelse

 

Af Claus Hellmann

 

Når den største private arbejdsgiver i den vestlige verden med ca. 1,4 millioner medarbejdere sætter sig for at tilbyde en højere uddannelse, så kan der jo opstå tvivl, om det er en detailforretning eller en uddannelsesinstitution. Eller måske begge dele.

Lige inden sommerferien bekendtgjorde Wal-Mart, at medarbejdere kan optjene op til 45 pct. af de nødvendige "credits" til en "associate-" eller "bachelor-grad", mens de udfører deres arbejde for Wal-Mart. Disse "credits" kan optjenes gennem Wal-Marts egne uddannelsesprogrammer eller ved "on-the-job"-træning, hvilket nogle gange er konkret jobudførelse. Der er ca. 200.000 medarbejdere, der kan benytte tilbuddet. Det forudses, at antallet hurtigt vil kunne øges yderligere.

On-line universitet som samarbejdspartner
Arrangementet er udført i samarbejde med et on-line universitet, American Public University (APU), hvorfra medarbejderne kan vælge de øvrige fag, som er nødvendige for at opnå en eksamen. Her har Wal-Mart endvidere forhandlet sig til en 15 pct. rabat for deltagelse. Universitetet ser samarbejdet med Wal-Mart som deres bidrag til at hæve det generelle kompetenceniveau i USA. De har inden dette arrangement ca. 71.000 studerende og regner med, at dette antal hæves betydeligt, idet mere end halvdelen af Wal-Marts medarbejdere ikke har en college-uddannelse.

Tilbuddet vil gøre det lettere for alle medarbejdere at gennemføre en uddannelse, fordi det kan integreres i arbejdet, og det vil kunne gennemføres billigere for den enkelte. Det vil endvidere skabe bedre muligheder for den enkeltes karriereudvikling, mener Wal-Mart.

Optimisme trods egenbetaling

Men der er en bagside. Medarbejderne skal selv finansiere den del af uddannelsen, som Wal-Mart ikke betaler for. En "associate degree", som traditionelt varer to år, koster for den enkelte medarbejder ca. $ 7.900. Men med en timeløn på $11,75, vil det begrænse hvor mange, der vil tage imod tilbuddet. Og beløbet vil naturligvis være større ved længerevarende uddannelser.

Alligevel er optimismen stor. Ved en spørgeundersøgelse blandt 32.000 medarbejdere gav hele 72 pct. udtryk for, at de var positive overfor specielt muligheden for en Internet-baseret uddannelse. Desuden er der stor tilfredshed med variationen i udbuddet, idet der tilbydes hele 70 "undergraduate-" og "graduate-grader" via APU.

Det er nok værd at lægge mærke til kombinationen af livslang læring, e-læring og en ganske stor finansiering fra virksomhedens side. Det kunne ligne en model, som andre virksomheder også ville forfølge.


Sociale netværk - umulige at undgå (12/04-2010)

Kommentar af Claus Hellmann Sociale netværk får opmærksomhed – meget opmærksomhed. Undersøgelser peger på, hvor meget tid, der anvendes på sociale netværks, hvor meget det koster, når tiden omregnes…

Danske læringstraditioner vinder over online uddannelse (28/03-2010)

Af Ditte Sofie Thorsen, dittethorsen [snabel-a] gmail.com Ren e-learning, hvor mere end 80 procent af indholdet i en uddannelse leveres online, virker ikke til at have den store tiltrækningskraft…

Døde popbegreber... (07/03-2010)

Kommentar af Claus Hellmann Der er mange gravsten på kirkegården, hvor de afdøde ledelsesmodeller er begravede. Selv om mange af dem i perioder har revet ledere med sig, er de nu væk. Selv de mest…

Apples nye iPad og dens brug i uddannelse (21/02-2010)

Da den første iPod blev lanceret i 2001 gik der et stykke tid inden den blev et aktiv i læring, specielt med udbredelsen af podcasting. I dag er mobil og uformel læring allerede veletablerede…


HR-Invest · Trelde Næsvej 35C · 7000 Fredericia · Telefon: 3023 7636